Stærk baby – Tarzankravl og numsekravl
Øvelsesprogram til børn, der kravler med den ene fod i gulvet (tarzankravl) eller kommer frem på numsen (numsekravl), som endnu ikke kan gå uden støtte. Programmet indeholder de samme øvelser som programmet Stærk baby – Gang, men har derudover nogle væsentlige tilføjelser og variationer, med fokus på korrigering af tarzankravl og numsekravl.
på Trustpilot
Tilgængelige sprog
299,00 DKK 269,10 DKK
(inkl. moms, gebyrer, etc.)
Programbeskrivelse
Kravl på alle fire er en central milepæl, fordi det styrker koordinationsevnen samt kroppens styrke og stabilitet. Nogle børn har dog svært ved at kravle på alle fire med krydsbevægelser og begynder derfor i stedet at kravle tarzankravl (kravl med den ene fod i gulvet) eller numsekravl (hopper frem på numsen, enten lige frem eller lidt til den ene side). Heldigvis er der meget, vi kan gøre for at hjælpe barnet med at styrke de muskler, som ikke trænes naturligt, når kravlet på alle fire ikke er opnået.
Målet med dette program er at mindske sideforskellen og dermed styrke kroppen bedst muligt, inden barnet går. Vi skal derfor ikke skynde os videre til gang ved kun at træne de muskler, det kræver at gå ligeud. Gør vi det, risikerer vi at snyde kroppen for vigtig, symmetrisk styrkelse af kernemuskulaturen, som er afgørende for god kropsstabilitet senere i livet. Øvelserne har derfor fokus på netop disse muskler og bevægemønstre, så barnets vej mod gang understøttes med bedst mulig kvalitet. Øvelserne er ikke en genvej frem til gang, men en måde at hjælpe sit barn til at få styrket de muskler, der skal til for at kunne bruge kroppen varieret og stabilt i oprejst stilling.
Øvelserne i programmet fokuserer på styrkelse af de relevante muskler omkring mave/ryg (core), hofter, knæ og ankler samt stimulering af balanceevnen. Derudover indeholder programmet konkrete tips til at hjælpe barnet til at finde modet til at slippe og gå i fri luft. Øvelserne kan både bruges som generel legeinspiration og når der er behov for mere målrettet motorisk støtte.
Målet med øvelserne er ikke at opnå kravl på alle fire, da dette ofte er svært, når først en anden vane er indlært. Målet er at opnå en stærk og stabil gang i en symmetrisk stærk børnekrop.
Obs: Hvis dit barn endnu ikke kravler, så skal du i stedet vælge: Stærk Baby – Kravl
Dette program er ét af flere i kategori Gang – læs om forskellene her i programoversigten. Svar på ofte stillede spørgsmål finder du nedenfor og hvis du stadig er i tvivl om, hvilket program er det helt rigtige til dit barn, er du meget velkommen til at sende en mail til maria@develobaby.com.
Hvad er tarzankravl?
Tarzankravl betyder, at barnet kravler med et knæ og en fod i stedet for på begge knæ. Normalt bruges begge hænder, men det forekommer også med kun den ene arm i gulvet.
Tarzan-kravl udvikler sig typisk pga tidligere favoritside. Hvis favoritside ikke behandles, kan denne asymmetriske motoriske udvikling ses gennem alle senere milepæle. I krybefasen viser det sig som ensidigt kryb og i kravlefasen som tarzankravl.
Tarzankravl kan udfordre kvaliteten i den kommende gang, da stærk gang og løb kræver symmetrisk muskelstyrke i begge sider af kroppen. Det er altid en fordel at være lige stærk i begge sider – både for musklernes evne til at arbejde og for den neurologiske udvikling på tværs af de to hjernehalvdele.

Hvad er numsekravl?
Numsekravl betyder, at barnet sidder på numsen og trækker/numser sig selv fremad ved at strække og bøje benene, enten lige frem eller lidt til siden. Nogle gange er armene aktive i gulvet, og andre gange er det kun benene, der bruges.
Sidelæns numsekravl kan udvikle sig som en blanding mellem numsekravl og tarzankravl efter en favoritside, mens babyer, der numsekravler lige fremad, ofte har en historie med bagsidedominans. Dette betyder, at kroppens rotationsmuskler ikke er stærke nok til at stabilisere kroppen til de skiftende venstre/højre-bevægelser, som kravlet på alle fire kræver.
Numsekravl kan også føre til udfordringer med indlæringen af gang, fordi barnet ikke får trænet de vigtige rotationsmuskler. Disse børn kompenserer i gangen ved at skyde maven frem og have en sød “strittemave”. Selvom det ser sødt ud, så er det en motorisk kompensering.

Ofte stillede spørgsmål til Stærk baby – Tarzankravl og numsekravl
Ofte stillede spørgsmål til øvelsesprogrammer
Relaterede øvelsesprogrammer
Obs: Ved køb af to eller flere programmer opnås 10% rabat automatisk fratrukket i kurven. ❤
Det seneste på Instagram
Gør ligesom 70.000 andre danske familier og følg gratis med på min Instagram @boernefysioterapi, hvor jeg deler viden flere gange om ugen! ❤
Disclaimer
Al indhold på DeveloBaby.com forholder sig til anerkendt faglig standard i Danmark, og du kan derfor regne med, at indholdet er i tråd med den rådgivning, du får i det offentlige sundhedssystem. Hvis du oplever, at dit barn har udtalte udfordringer, eller at der er manglende effekt, så kan det være nødvendigt med en konsultation. Hvis dit barn ikke har det godt, skal du naturligvis altid kontakte din sundhedsplejerske eller din læge. Læs mere.














