Stærk baby – Bagsidedominans

Øvelser til mavetid og tril for babyer fra 4 uger med særligt fokus og væsentlige tilføjelser til bagsidedominans, fladt baghoved og flyverstilling. Programmet indeholder nemme best-practice øvelser, der styrker de muskler, din baby skal bruge for at ligge godt på maven og trille.

  • Online-program af Maria Schultz Appelt
  • Prioriterede, nemme øvelser
  • Til den travle familiehverdag
  • Illustreret med billeder og videoer
  • Øjeblikkelig evighedsadgang
  • Sikker betaling med QuickPay

Tilgængelige sprog

349,00 DKK

(inkl. moms, gebyrer, etc.)

Programbeskrivelse

Bagsidedominans hos babyer er en ufarlig muskulær ubalance, som kan udfordre den motoriske udvikling og i nogle tilfælde give fladt baghoved. Bagsidedominans viser sig ved nogle specifikke tegn, som du kan se en oversigt over længere nede på siden. Nogle gange er der kun få af tegnene, og andre gange er de alle til stede. Tegnene opstår, fordi strækkemusklerne på bagsiden af kroppen arbejder mere (har en højere fyring) end bøje- og drejemusklerne på forsiden og siderne af kroppen.

For at opnå god kvalitet i de motoriske milepæle skal der være en bedre balance mellem musklerne på bagsiden af kroppen og bøje- og drejemusklerne, som skal spille en større rolle. Bagsidedominans bremser nemlig barnets drejebevægelser, som er vigtige for at opnå god kvalitet, styrke og udholdenhed i milepælene.

Til at starte med viser det sig konkret ved, at mavetid bliver svært, og at tril fra ryg til mave bliver forsinket eller foregår med nakken bøjet bagover. Når en baby ligger korrekt på maven, støtter sig på armene i gulvet og løfter hovedet op mod tyngden, styrkes kroppens muskler lidt efter lidt, både på forsiden, på bagsiden og på siderne af kroppen. Men når de lidt for aktive strækkemuskler gør det svært at holde armene og numsen i gulvet, føles hovedet hurtigt meget tungt, og mavetid bliver hårdt.

I dette program med øvelser til bagsidedominans lærer du, hvordan du støtter din baby til at ramme de rigtige støttepunkter, når baby ligger på maven, og hvordan du nemt laver øvelser, der styrker bøje- og drejemusklerne, både som en del af den daglige leg og gennem små, simple vaneændringer i den måde, du løfter og bærer din baby på. Du lærer desuden, hvordan du bedst muligt aflaster trykket på baghovedet, hvis der er opstået fladt baghoved (brachycephali). Alle øvelser er beskrevet grundigt og vist på korte videoklip.

Obs: Hvis dit barn allerede kan trille fra ryg til mave, så skal du i stedet vælge: Stærk Baby – Kryb

Hvad er de mest kendte tegn på bagsidedominans hos babyer?

  • Baby bøjer kroppen bagover, fx når du prøver at holde baby tæt ind til dig i et knus eller ved amning.
  • Baby triller eller vælter tidligt og ufrivilligt fra mave til ryg, fordi baby strækker sig bagover.
Bagsidedominans FAQ
  • Fladt baghoved i midten (brachycephali), fordi baby ofte helst ligger med hovedet lige i midten.
  • Baby har svært ved mavetid og bliver hurtigt ked af det i den maveliggende stilling.
  • Baby laver “flyveren” på maven, dvs. løfter armene, og ofte også benene, op fra gulvet i stedet for at støtte på dem.
  • Baby løfter ofte numsen op, når baby ligger på ryggen, og skubber sig måske tilbage.
  • Baby stritter med armene tilbage, når han/hun sidder i armene på dig (åbner brystet og samler skulderbladene).
Bagsidedominans FAQ Fladt Baghoved
  • Baby er tidligt meget glad for at stå, allerede før 6 måneder.
  • Baby triller fra ryg til mave med hovedet bøjet bagover.
  • Baby laver sit-ups, når baby ligger på ryggen, fordi baby egentlig vil trille, men får fat i forkerte muskler.
  • Senere i udviklingen vil børn med bagsidedominans ofte komme til at krybe i midten med begge arme og ben samtidig (uden krydsbevægelser). Til det stadie har jeg øvelsesprogrammet Stærk baby Kravl, hvor der også er stort fokus på rotationsaktivering.
  • Mange børn, der har krøbet i midten, vil senere sætte sig op på numsen og humpe sig fremad i et numsehop i midten.
Bagsidedominans FAQ Flyverstilling

Ofte stillede spørgsmål til Stærk baby – Bagsidedominans

Bagsidedominans er en muskulær ubalance, hvor baby fx strækker sig bagover på maven i stedet for at støtte sig på armene. Baby bruger ubevidst sine stærkeste muskler for at finde en behagelig stilling, men kommer dermed til at forstærke ubalancen. Det er altså ikke det samme, som når en baby spænder bagover, fordi den er ked af det.
Bagsidedominans opstår, fordi der er større fyring til (aktivitet i) de muskler, der strækker kroppens led, og i de muskler, der laver lige bevægelser i midten af kroppen, end i de muskler, der laver bevægelser med rotation. Det lyder måske lidt kompliceret, men det betyder, at barnet er for aktivt i strækkemusklerne og derfor har sværere ved bevægelser, der kræver drejninger og krydskoordinering (mavetid, tril, pivotering, kryb og kravl).

Bagsidedominans er ikke farligt! Det er ikke en medicinsk diagnose, så det betyder ikke, at dit barn fejler noget. Det er dog en såkaldt funktionel diagnose, som kan udfordre dit barns motoriske udvikling. Det giver mening at arbejde med bagsidedominans, altså at styrke bøje- og drejemusklerne, så barnet får de bedst mulige vilkår for sin videre udvikling.

Alle tre programmer bygger på de samme øvelser til mavetid og tril. Vælg Mavetid og tril, hvis du helt generelt vil støtte din babys motoriske fundament, Bagsidedominans, hvis din baby strækker sig bagover på maven i stedet for at støtte sig på armene, og Favoritside, hvis din baby helst vender hovedet til den ene side. Har din baby både favoritside og bagsidedominans, så vælg Favoritside, fordi det første fokus er at genoprette symmetrien. Når baghovedet er formet af liggestillingen, hører et fladt baghoved i midten sammen med bagsidedominans og et skævt baghoved med favoritside.

Som udgangspunkt ikke. Der er rigtig mange overlap i programmerne, da de alle støtter den naturlige motoriske udvikling på dette stadie. Programmerne Bagsidedominans og Favoritside indeholder de samme øvelser som Mavetid og tril og derudover væsentlige tilføjelser og variationer. Vælg derfor som udgangspunkt kun ét program i kategorien til samme barn.

At baby ofte løfter numsen op, når baby ligger på ryggen, og måske skubber sig tilbage, kan være ét af de kendte tegn på bagsidedominans. Tegnene opstår, fordi strækkemusklerne på bagsiden af kroppen arbejder mere end bøje- og drejemusklerne på forsiden og siderne af kroppen. Derfor strækker baby sig let bagover, også når baby ligger på ryggen. Du kan se alle tegnene i oversigten ovenfor. Nogle gange er der kun få af tegnene, og andre gange er de alle til stede.

Nogle børn vil selv arbejde sig ud af det efterhånden, hvis de bliver tilbudt mavetid nok og bliver motiveret til masser af tril og anden krydskoordinering. Øvelserne til bagsidedominans giver barnet ekstra træning i de drejebevægelser, som kravlet og den motoriske udvikling generelt bygger på. Men du skal aldrig føle dig som en dårlig forælder, hvis du vælger at lade være. Hele familiepuslespillet skal gå op, og i det helt store billede er det ikke altid, at den motoriske udvikling står øverst på prioriteringslisten.

Ja, en baby kan sagtens have bagsidedominans og favoritside på samme tid.

Det er, fordi bagsidedominans ofte hænger sammen med selve flitsbuetendensen, altså det, at baby bøjer kroppen bagover. Når en baby har favoritside, har den brug for kompenserende strategier for at holde hovedet oppe, når den ligger på maven, og for at stabilisere sin krop i det hele taget. Ekstensormusklerne, altså musklerne på bagsiden af kroppen, er nemmest for baby at få fat i til at kompensere, og derfor opstår flitsbuemønstret.

Når en baby har både flitsbuetendens og favoritside, skal man først og fremmest have fokus på at genoprette symmetrien med styrkende øvelser til den svære side. Sideløbende bør man hjælpe baby ind i fleksion med kroppen for at modarbejde bagsidedominansen. Samtidig er det vigtigt at hjælpe baby med at bruge de rigtige muskler i de funktioner, der kræver stabilisering, for eksempel under mavetid, eller når baby skal holde hovedet stabilt. Det drejer sig blandt andet om de dybe cervikale fleksorer, serratus anterior, de skrå mavemuskler og generelt coremuskulaturen på tværs af midtlinjen.

En anden situation, hvor en baby kan have både favoritside og bagsidedominans, er ved refluks. Særligt ved stille refluks (silent reflux) søger babyer ofte bagover med hovedet for at komme væk fra ubehaget. Dermed bruger de efterhånden ekstensormusklerne mere og kommer ind i et mere ekstensordomineret mønster. Det kan ske for babyer med favoritside lige så vel som for babyer uden favoritside.

Fladt baghoved kommer typisk, fordi barnet ligger på ryggen med hovedet lige i midten i lang tid ad gangen, især om natten. Babyer skal sove på ryggen, og det skal vi blive ved med, for siden man i 1994 begyndte at anbefale, at babyer sover på ryggen, er forekomsten af vuggedød faldet markant. Har barnet samtidig bagsidedominans, drejer det sjældent hovedet til siden, fordi musklerne på bagsiden af kroppen er stærkest og holder hovedet lige i midten. Så kommer der konstant tryk det samme sted, midt på baghovedet, og det gør efterhånden baghovedet fladt. Hvor hurtigt det sker, er forskelligt fra barn til barn. Nogle børn har større fontaneller (den bløde plet) og dermed et mere formbart kranie. Når et barn har bagsidedominans, giver det derfor altid mening at forebygge, at baghovedet bliver fladt.

Nej, det kan forskningen ikke bekræfte. Undersøgelser viser tværtimod igen og igen, at rygleje ikke øger risikoen for, at en baby får opkast i luftvejene eller bliver kvalt i det, heller ikke hos babyer med refluks. Derfor anbefales det, at babyer sover på ryggen på et fladt underlag, hver gang de sover.

Kilder: Krous m.fl. (2007), Tablizo m.fl. (2007), Moon, Carlin & Hand (2022), den amerikanske børnelægeforening AAP: »The supine sleep position on a flat, noninclined surface does not increase the risk of choking and aspiration in infants and is recommended for every sleep, even for infants with gastroesophageal reflux.«

Der er et afsnit i programmet med supplerende øvelser og tiltag til, hvis dit barn har fået fladt baghoved på grund af bagsidedominans. Her lærer du bl.a., hvordan du bedst muligt aflaster trykket på baghovedet.

Som udgangspunkt ikke. Et fladt baghoved, der skyldes liggestillingen, opstår, fordi baby igen og igen ligger med hovedet i den samme stilling, og det gør baby på grund af en muskulær ubalance. Ved bagsidedominans er musklerne på bagsiden af kroppen stærkest, så baby helst ligger med hovedet lige i midten. Det konstante tryk på baghovedet, der hvor knoglen møder underlaget, er det, der giver det flade baghoved i midten. I sjældne tilfælde har et fladt baghoved andre årsager. Er du i tvivl om din babys hovedform, så tal med din sundhedsplejerske eller læge.

Ofte stillede spørgsmål til øvelsesprogrammer

Det foregår sådan, at du køber adgang til programmet her på siden. Efter vellykket betaling vil du kunne se en ekstra overskrift i menuen, som hedder “Mine programmer”, og herunder links til alle de programmer, du har købt adgang til. Det hele kan klares på under 60 sekunder.

Nej. Du får elektronisk adgang til mine programmer her på siden, da programmerne indeholder videoklip, som naturligvis ikke kan afspilles på papir eller i en PDF. Derfor findes der heller ingen version, du kan downloade eller få tilsendt. Men du kan faktisk godt printe de programmer, du har købt, fra en computer ved at trykke Ctrl+P på Windows og Command+P på MacOS, når du er inde på programsiden. Programmerne er dog ikke sat op til dette formål, så det er meget flottere og mere brugervenligt at se dem direkte på din mobil, tablet eller computer.

Du har evighedsadgang. Når du har købt et program, kan du altid logge ind og bruge det igen, når du har brug for det, uden at du skal forny eller betale for adgangen.

Nej, det er ikke tilladt. Du køber adgang til dig selv og de personer, der bor i din husstand. Køber du fx som bedsteforælder, må du selvfølgelig dele med den, du har købt det til. Hvis du fx er leder i en daginstitution og vil købe et eller flere programmer til dine ansatte, så skriv gerne til mig på maria@develobaby.com, så vi kan finde ud af en aftale om flere licenser. Læs mere under Betingelser.

Nej, som udgangspunkt ikke. Øvelsesprogrammerne er digitale produkter, som du får adgang til med det samme, og derfor gælder den almindelige 14 dages fortrydelsesret ikke for dem. Har du købt et forkert program ved en fejl, eller er der noget andet, der ikke passer til jeres situation, så skriv til mig på maria@develobaby.com. Så finder vi selvfølgelig en løsning sammen. Du kan læse mere i mine Betingelser.

Det ser jeg desværre en gang imellem: kortudstederen, altså din bank, blokerer betalingen, især hvis du ikke plejer at handle online eller kun gør det sjældent. I de tilfælde kan jeg desværre ikke gøre så meget. Du kan prøve at ringe til din bank og bede dem om at godkende betalingen manuelt. Du kan også betale med en af de andre betalingsmetoder, fx MobilePay, Apple Pay eller Google Pay.

Ja, jeg har gjort meget ud af at forklare hver enkelt øvelse i lægmandssprog, så alle kan forstå det. Der er desuden billeder og videoer med til øvelserne, hvor du kan se øvelserne udført med et rigtigt barn.

Som udgangspunkt ikke. Øvelserne i mine motoriske programmer er helt almindelige styrkende øvelser i det anatomisk normale muskulære mønster, og øvelserne i mine søvn- og sanseprogrammer er rolige øvelser, der stimulerer sanserne. Bliver dit barn træt eller ked af det, så hold en pause, og er du i tvivl om dit barns helbred, så tal med din sundhedsplejerske eller læge.

Nej! I mine øvelsesprogrammer har jeg sat øvelserne op i prioriteret rækkefølge. Der er rigtigt mange øvelser i hvert program, så du kan i princippet bruge hele dagen på at lave øvelser, hvis du synes, det er hyggeligt, men du kan også vælge fx at lave de tre eller fem øverste, og dermed vigtigste, hvis din tid er knap. Dette gør, at øvelsesprogrammerne er for alle, uanset hvor meget tid og overskud, man har.

Øvelserne i mine motoriske programmer er dybest set styrketræning, ligesom når du selv laver øvelser for at blive stærkere. De er udarbejdet sådan, at barnet styrker de muskler, der er relevante på lige det stadie, du har købt øvelserne til. Derfor er de med til at gøre barnet stærkere frem til den milepæl, der kommer som den næste. Om barnet kan nå at få god kvalitet i bevægemønsteret i den næste milepæl med øvelserne i programmet, afhænger naturligvis af musklernes styrkeudgangspunkt, og af om der er særlige forhold, der kræver en mere individuelt tilrettelagt indsats. Dette kan fx være medfødte handicaps eller neurologiske skader. Men det er aldrig forgæves at hjælpe sit barn til en stærkere krop.

Relaterede øvelsesprogrammer

Obs: Ved køb af to eller flere programmer opnås mængderabat automatisk fratrukket i kurven. ❤️

  • Stærk baby – Tarzankravl og numsekravl

    Øvelser til gang med særligt fokus og væsentlige tilføjelser til børn, der kravler med den ene fod i gulvet (tarzankravl) eller kommer frem siddende på numsen (numsekravl), og som endnu ikke går uden støtte. Programmet indeholder nemme best-practice øvelser, der styrker begge sider af kroppen og rotationsmusklerne, så kroppen kan blive mere symmetrisk stærk på vej mod en stabil gang.
  • Stærk baby – Kryb

    Øvelser til kryb for babyer, der kan trille fra ryg til mave, men endnu ikke kommer frem på maven. Programmet indeholder nemme best-practice øvelser, der støtter din baby på vej mod et stærkt kryb med begge sider af kroppen. Øvelserne styrker det motoriske fundament for de næste milepæle og kan bruges både som hyggelig legeinspiration i hverdagen og ved motorisk forsinkelse.
  • Stærk baby – Mavetid og tril

    Øvelser til mavetid og tril for babyer fra 4 uger, som kan bruges både som hyggelig legeinspiration i hverdagen og ved let motorisk forsinkelse. Programmet indeholder nemme best-practice øvelser, der styrker de muskler, din baby skal bruge for at ligge godt på maven og trille.
  • Smertefri Amning

    Online ammekursus fra Den Rigtige Jordemoder. Smertefri Amning er et videobaseret kursus, som i tyve afsnit lærer dig alt, hvad du har brug for at vide om amning. Du får over to timers fagviden, tips og tricks til din amning præsenteret letforståeligt af Sara Bjerregaard, som er et fagligt fyrtårn inden for amning i Danmark.
  • Babysøvn og Motorisk Uro

    Øvelser til babyer og helt små børn fra 4 uger og op til 2 år med motorisk uro eller anden sansesøgende adfærd, som gør det svært at falde til ro, overgive sig til søvnen eller blive i søvnen. Du får en lang række konkrete, regulerende sanseøvelser, der er nemme at få ind i en travl hverdag, samt best-practice viden om babysøvn.
  • Stærk Mor – Bækkenbund

    Bækkenbundstræning i et målrettet øvelsesprogram til dig, der vil styrke din bækkenbund under graviditeten, efter en fødsel eller senere i livet. Programmet er udviklet af GynObs-fysioterapeut Camilla Hofman Hansen fra Klinik for Kvindekroppen. Det giver dig viden om dit underliv og de faktorer, der har betydning, hvis du gerne vil forebygge gener eller oplever symptomer som inkontinens, underlivsprolaps eller smerter, som du ønsker at afhjælpe.
  • Tryg og Sikker Babybæring

    Slyngejordemoders online kursus i babybæring. Tryg og Sikker Babybæring er et videobaseret kursus, som lærer dig alt om ergonomi, sikkerhed og teknik. Du kan glæde dig til fagviden, tips og tricks præsenteret letforståeligt af Lotte Hald, som er et fagligt fyrtårn inden for babybæring i Danmark.
  • Stærk baby – Favoritside

    Øvelser til mavetid og tril for babyer fra 4 uger med særligt fokus og væsentlige tilføjelser til favoritside, skævt baghoved og bananform. Programmet indeholder nemme best-practice øvelser, der styrker de muskler, din baby skal bruge for at ligge godt på maven og trille.
  • Stærk baby – Gang

    Øvelser til gang for børn, der kravler på alle fire, også når barnet allerede går med støtte, men endnu ikke går selv. Programmet indeholder nemme best-practice øvelser, der styrker kroppen til en stærk og stabil gang, og mine bedste tips til, hvordan barnet finder modet til de første skridt i fri luft. Øvelserne kan bruges både som hyggelig legeinspiration i hverdagen og ved motorisk forsinkelse.
  • Stærk baby – Kravl

    Øvelser til kravl på alle fire for babyer, der kryber fremad på maven, enten med almindeligt krydskryb eller med midterkryb, hvor baby skubber sig frem med begge arme og ben på samme tid. Programmet indeholder nemme best-practice øvelser, der styrker begge sider af kroppen lige meget og støtter din baby videre fra kryb til kravl. Øvelserne kan bruges både som hyggelig legeinspiration i hverdagen og ved motorisk forsinkelse.
  • Stærk baby – Den lille mund

    Babys gode suttefunktion skaber et stærkt udgangspunkt for mundens og kæbens udvikling. Stærk baby – Den lille mund er et vidensbaseret 90 min. videokursus udviklet af Julie fra Babytjekket. Kurset indeholder konkret vejledning, nyttig viden og enkle øvelser, der giver dig mulighed for at støtte din babys mundmotoriske udvikling og træffe velovervejede valg, fx i forhold til refluks, mavekneb, sut og stramt tungebånd.
  • Stærk baby – Ensidigt kryb

    Øvelser til kravl på alle fire med særligt fokus og væsentlige tilføjelser til babyer, der kryber ensidigt, altså kun med det ene ben og den modsatte arm, mens det andet ben næsten ikke arbejder med. Programmet indeholder nemme best-practice øvelser, der styrker den svage side og koordinationsevnen, så kroppen kan blive mere symmetrisk stærk på vej mod kravl.
  • Sanseintegration

    Øvelser til sanseintegration hos børn fra 2 år til cirka 12 år, som er sansesøgende og har brug for meget sansestimulering, eller er sanseundgående og bliver let overvældet af høje lyde, berøring eller tøj. Programmet rummer en lang række konkrete sansestimulerende øvelser samt sansemotoriske lege og aktiviteter, som er nemme at lave derhjemme.

Det nyeste fra Instagram

Gør ligesom 100.000 andre danske familier og følg gratis med på min Instagram @boernefysioterapi, hvor jeg deler viden flere gange om ugen! ❤️

Til jer, der har skrevet disse beskeder (I ved, hvem I er): I har givet mig kæmpe glædessug i maven med jeres ord. Tak!…Hver dag, ja faktisk mange gange dagligt, giver du din baby basal sansestimulering af de primære sanser (berøring, tryk…Ensidigt kryb opstår, fordi den ene side er lidt mere umoden og altså langsommere til at udvikle sig, end den anden - s…