Stærk baby – Mavetid og tril
Øvelsesprogram til babyer fra 4 uger, som indeholder nemme og effektive best-practice øvelser til stærk mavetid og tril fra ryg til mave. Øvelserne understøtter det motoriske fundament ved at styrke de færdigheder, der skal til for at komme godt igennem de motoriske milepæle og kan bruges både til hyggelig legeinspiration og ved let motorisk forsinkelse.
på Trustpilot
Tilgængelige sprog
299,00 DKK 269,10 DKK
(inkl. moms, gebyrer, etc.)
Programbeskrivelse
Når en baby ligger korrekt på maven med armene placeret i gulvet, hovedet løftet op mod tyngden og med lige meget vægt på højre og venstre side, så styrkes kroppens muskler lidt efter lidt til de mange kommende milepæle. Mavetid er altså vigtig for det motoriske fundament.
Nogle babyer har nemt ved at ligge på maven helt fra starten. De bliver bare lagt på maven, og så skubber de sig op gennem armene og løfter hovedet, som om de aldrig har lavet andet. Men det er mindst lige så almindeligt, at mavetid er svært at komme i gang med, og kan dermed blive kilde til større eller mindre frustration for både forældre og baby. Her er det vigtigt at vide, at der ikke behøver at være komplekse årsager til, at det er svært. Mavetid er hårdt arbejde, og det handler som regel bare om, at baby ikke er helt stærk nok i de muskler, der skal til, for at det bliver nemt.
Når man ved, hvordan man støtter sin baby til at ramme de rigtige støttepunkter i maveliggende og samtidig styrker musklerne med nemme øvelser, så bliver det stille og roligt nemmere at ligge på maven. Helt ligesom når vi voksne styrker vores muskler og dermed bliver stærkere og får større udholdenhed.
I dette program lærer du, hvordan du nemt laver disse øvelser sammen med din baby – både som en del af den daglige leg og gennem små, simple vaneændringer i løfte- og bærestillinger. Alle øvelser er beskrevet grundigt og vist på korte videoklip.
Dette program er ét af flere i kategori Mavetid og Tril – læs om forskellene her i programoversigten. Svar på ofte stillede spørgsmål finder du nedenfor og hvis du stadig er i tvivl om, hvilket program er det helt rigtige til dit barn, er du meget velkommen til at sende en mail til maria@develobaby.com.
Hvorfor er mavetid og tril så vigtigt?
Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er, at babyer ligger på maven! Det er i maveliggende at fundamentet for god motorisk udvikling – og dermed barnets kommende bevægeglæde og bevægefrihed, dannes. I maveliggende skal barnet arbejde op mod tyngdekraften med kroppens stabiliserende muskler. Det er hårdt arbejde men også helt essentiel styrketræning. I maveliggende trænes balancesansen, skulderstyrken, coremuskulaturen og barnets evne til at arbejde hen over en midtlinje i kroppen. At ligge på maven er en forudsætning for den næste milepæl, som er en forudsætning for den næste milepæl osv. osv. Det er helt udenfor enhver tvivl påvist i forskningen, at mavetid er afgørende for børns motoriske og kognitive udvikling!
Når baby er blevet dygtig til at ligge på maven og til at løfte sine ben i rygliggende, så er den næste store og vigtige milepæl tril fra ryg til mave. I trillet begynder barnet for alvor at bruge kroppens vigtige rotationsmuskler, der danner fundamentet for alle vores kombinerede bevægelser – altså vores bevægefrihed i alle retninger. Trillet er tungt arbejde, så det kan ofte være en god idé at hjælpe barnet lidt på vej, så man opnår god kvalitet i trillet.

Ofte stillede spørgsmål til Stærk baby – Mavetid og tril
Ofte stillede spørgsmål til øvelsesprogrammer
Relaterede øvelsesprogrammer
Obs: Ved køb af to eller flere programmer opnås 10% rabat automatisk fratrukket i kurven. ❤
Det seneste på Instagram
Gør ligesom 70.000 andre danske familier og følg gratis med på min Instagram @boernefysioterapi, hvor jeg deler viden flere gange om ugen! ❤
Disclaimer
Al indhold på DeveloBaby.com forholder sig til anerkendt faglig standard i Danmark, og du kan derfor regne med, at indholdet er i tråd med den rådgivning, du får i det offentlige sundhedssystem. Hvis du oplever, at dit barn har udtalte udfordringer, eller at der er manglende effekt, så kan det være nødvendigt med en konsultation. Hvis dit barn ikke har det godt, skal du naturligvis altid kontakte din sundhedsplejerske eller din læge. Læs mere.














