Sanseintegration
Øvelser til sanseintegration hos børn fra 2 år til cirka 12 år, som er sansesøgende og har brug for meget sansestimulering, eller er sanseundgående og bliver let overvældet af høje lyde, berøring eller tøj. Programmet rummer en lang række konkrete sansestimulerende øvelser samt sansemotoriske lege og aktiviteter, som er nemme at lave derhjemme.

Programbeskrivelse
Sanseintegration handler om, hvordan barnets nervesystem tager imod og bearbejder sanseindtryk. Hos nogle børn fungerer det ikke helt optimalt, og det kan vise sig på to tilsyneladende modsatte måder.
Børn, der er meget kropsligt urolige, putter ting eller fingre i munden, nulrer med ting, råber meget eller selvstimulerer, kalder man sansesøgende. Med deres sansesøgende handlinger prøver de at skrue op for mængden af sanseindtryk, fordi nogle af deres sanser er sultne. Det er de, fordi nervesystemet registrerer sanseindtryk for svagt. Derfor må barnet gøre mere for at have det rart i sin krop og få den hjælp til regulering, kroppen har brug for.
Andre børn er derimod sanseundgående. De er måske meget generet af tøj (fx mærker i tøjet), høje lyde, bestemte former for berøring, skarpt lys, konsistenser eller smage, eller bliver bare ofte overstimulerede. Årsagen er den samme som hos sansesøgende børn, men reaktionen er modsat: her registrerer nervesystemet indtryk for kraftigt, så de opleves overvældende og ubehagelige.
Selvom sansesøgning og sanseundgåelse kan virke som modsætninger, har de altså samme årsag, nemlig at registreringen af sanseindtryk ikke fungerer optimalt. Det samme barn kan sagtens være sansesøgende over for nogle typer indtryk og sanseundgående over for andre, og det kan skifte fra det ene tidspunkt til det andet. Faktisk er mange børn begge dele.
Fælles for børn med sansemæssige udfordringer er, at du kan støtte deres sansebearbejdning ved at sørge for, at sanserne får den rette mængde stimulering i hverdagen. Nogle sanseindtryk skal barnet have færre af, og andre skal barnet have flere af. Hvordan du gør det, lærer du i dette program.
Programmet samler de vigtigste øvelser til primær sansestimulering, som er nemme at lave derhjemme i en travl hverdag. Øvelserne står i prioriteret rækkefølge og er illustreret med billeder og videoer. Derudover får du baggrundsviden og en lang række råd og konkret inspiration til, hvordan du let kan sætte regulerende, sansemotoriske lege og aktiviteter i gang derhjemme.
Dette program er ét af flere i kategorien Søvn & Sanseintegration. Læs om forskellene her i programoversigten. Svar på ofte stillede spørgsmål finder du nedenfor, og hvis du stadig er i tvivl om, hvilket program der er det helt rigtige til dit barn, er du meget velkommen til at sende en mail til maria@develobaby.com.
Vil du læse mere om sanserne og om, hvordan du kan gøre hverdagen sansevenlig, har jeg skrevet bogen Sansevenlig Hverdag, primært til forældre til børn på 2–12 år.
Ofte stillede spørgsmål til Sanseintegration
Ofte stillede spørgsmål til øvelsesprogrammer
Relaterede øvelsesprogrammer
Obs: Ved køb af to eller flere programmer opnås mængderabat automatisk fratrukket i kurven. ❤️
Det nyeste fra Instagram
Gør ligesom 100.000 andre danske familier og følg gratis med på min Instagram @boernefysioterapi, hvor jeg deler viden flere gange om ugen! ❤️

















