Børnefysioterapi, motorisk udvikling og sanseintegration

Hjertelig velkommen til DeveloBaby.com. Jeg hedder Maria Schultz Appelt, jeg er børnefysioterapeut, forfatter, foredragsholder, klinikejer, og så er jeg hustru, datter, søster, veninde og mor. Her på siden finder du viden om børns motoriske udvikling, søvn og sanser, du kan købe mine fysioterapeutiske øvelsesprogrammer, og du kan booke en konsultation hos mig.

Babyfysioterapi og børnefysioterapi

Børne- og babyfysioterapi er en aktiv, forældreinddragende og evidensbaseret behandling af motoriske og sansemæssige udfordringer hos børn. I moderne børnefysioterapi anvendes funktionel analyse til at vurdere, hvad årsagen er til et barns motoriske udfordringer. Når denne årsag findes, kan man arbejde målrettet med fundene gennem individuelt tilpassede øvelser, indtil kroppen og nervesystemet tilpasser sig.

Børnefysioterapi er ikke et quick fix, men har til gengæld en varig effekt, fordi muskulaturen og nervesystemet (gen)lærer optimale bevægemønstre. Babyer fødes som udgangspunkt på et “motorisk spor”, som fører dem gennem en række motoriske milepæle. Men nogle babyer “afspores” fra dette motoriske spor, fx pga. favoritside, bagsidedominans, spændinger, præmaturitet, lav tonus eller andet. Børnefysioterapi handler derfor dybest set om at hjælpe barnet tilbage på sit motoriske spor, så milepælene opnås med god kvalitet, og barnet opbygger et stærkt motorisk fundament. Når kroppen virker, som den skal, påvirkes bevægeglæde, social deltagelse og sundhed i en positiv retning.

Jeg har udviklet en række motoriske øvelsesprogrammer, der indeholder enkle hverdagsøvelser til styrkelse af det vigtige motoriske fundament, og du kan også besøge mig til en konsultation på min klinik i Aarhus, hos Babytjekket på Frederiksberg i København eller online.

Børnefysioterapi og motorisk udvikling

Motorisk udvikling

Den grovmotoriske udvikling følger som udgangspunkt den samme rækkefølge af milepæle: fra at holde hovedet og ligge på maven over at trille, krybe og kravle til at rejse sig og gå. Mange babyer øver flere milepæle på samme tid, og i nogle perioder går det stærkt, mens det i andre ser ud, som om der ikke sker så meget. Tempoet er forskelligt fra barn til barn, dvs. nogle babyer er lidt hurtigere og andre lidt langsommere, uden at det behøver at være et problem. Det er derimod kvaliteten i bevægelserne, der giver et stærkt motorisk fundament, mere end det er selve barnets alder.

Læs mere om gennemsnitlig motorisk udvikling og følg din babys motoriske udvikling måned for måned fra 1 til 12 måneder, med idéer til lege undervejs.

Glad baby på maven, der løfter hovedet og ser op: motorisk udvikling

Babysøvn og sanseintegration

Hos babyer er evnen til at bearbejde sanseindtryk stadig ved at modnes. Derfor har nogle babyer brug for meget hjælp til at finde ro eller sove. De har måske et stort behov for at blive vugget og holdt helt tæt eller for at sutte og nulre på noget. Måske bevæger de også arme og ben eller hele kroppen, når de egentlig skal falde til ro. Når en baby selv søger mange sanseindtryk for at finde ro, kalder man det sansesøgning, og den uro, man ser i kroppen, kaldes også motorisk uro. Det er helt almindeligt og en del af den måde, nervesystemet modnes på. Men hvis en baby får nok af de sanseindtryk, som kroppen søger, i løbet af dagen, kan det ofte blive lettere at finde ro, når det er tid til at sove. Til babyer fra 4 uger til 2 år har jeg samlet de bedste og nemmeste sanseøvelser samt viden om babysøvn i programmet Babysøvn og Motorisk Uro.

Til børn fra 2 år til cirka 12 år har jeg samlet sansestimulerende øvelser og sansemotoriske lege i programmet Sanseintegration.

To drenge i pudekamp med fjer i luften: leg, sanser og sanseintegration

Bogen “Sansevenlig Hverdag”

En forældreguide til at forstå og hjælpe børn, der er på overarbejde.

En sansevenlig hverdag er en hverdag, hvor sanserne får den rette mængde stimulering. Hverken for meget eller for lidt. Det betyder færre af de indtryk, der overvælder barnet, og flere af de sanseindtryk, som kroppen søger for at kunne regulere sig. Ofte kan små ændringer i hverdagen gøre en stor forskel for ro, søvn, deltagelse og trivsel.

Det har jeg skrevet en bog om. I Sansevenlig Hverdag forklarer jeg, hvordan sanserne og nervesystemets evne til at regulere sig hænger sammen med børns adfærd og trivsel. Du lærer også at aflæse, hvad dit barns handlinger fortæller om, hvad det har brug for. Endelig får du en lang række lege, øvelser og små tilpasninger, som faktisk kan lade sig gøre i en travl hverdag. Bogen er skrevet til forældre til børn på 2 til 12 år.

Forsiden af bogen Sansevenlig Hverdag af Maria Schultz Appelt, en forældreguide om børn på overarbejde.

Foredrag og præsentationer

Jeg holder foredrag, oplæg og kurser for både forældre og fagpersoner, fx i daginstitutioner og skoler, i sundhedsplejen, på arbejdspladser og i forældregrupper. Jeg omsætter gerne kompleks viden til noget, I kan bruge i hverdagen med det samme, og tilpasser indholdet til jer, fra et kort oplæg til et kursus over flere dage.

Emnerne er blandt andet Sansevenlig Hverdag, fx for fagpersoner, i børnefamilien, ved ADHD og autisme eller for præmature børn, og motorisk udvikling fra nyfødt til tumling. Alle emner og målgrupper finder du under Kurser og foredrag.

Du booker mig som foredragsholder gennem Athenas, hvor du også finder priser og flere oplysninger.

Maria Schultz Appelt, børnefysioterapeut, foredragsholder og forfatter

Om mig

Jeg hedder Maria Schultz Appelt og er født i 1981 i Tarm. Jeg er gift med min tyskfødte mand, Uwe, og sammen har vi to dejlige børn, Oscar (august 2014) og Isabella (januar 2017). Jeg er børnefysioterapeut i hjertet og elsker at arbejde med børn, med trivsel og bevægeglæde i centrum.

Maria Schultz Appelt
Uddannelse

Jeg blev uddannet fysioterapeut i januar 2007 og er autoriseret i Danmark. I løbet af to årtier som klinisk fysioterapeut har jeg gennemført en lang række kurser inden for MT (muskuloskeletal fysioterapi), manuel terapi, sportsfysioterapi, dynamisk stabilitet og MDT (McKenzie nakke- og rygmetode).

Siden 2016 har jeg løbende videreuddannet mig inden for pædiatrisk fysioterapi, både i Danmark og internationalt. Det gælder blandt andet diagnostiske kurser og forskellige kurser i manuel behandling af babyer og børn. Derudover har jeg gennemført uddannelsen i Pædiatrisk Dynamisk Neuromuskulær Stabilisering (DNS), som har givet mig en værdifuld bro mellem principperne for dynamisk stabilitet og arbejdet med babyer og børn.

Maria Schultz Appelt

Evidensbaseret børnefysioterapi

Evidensbaseret rådgivning betyder for mig, at den behandling, dit barn får hos mig, er i tråd med den, der gives i det offentlige sundhedssystem. Det er helt afgørende for mig, at min faglighed og dermed den rådgivning, jeg giver til forældre, er i tråd med det, der er best-practice i Danmark. Hos mig får du ikke alternativ behandling, selvom det i nogle tilfælde godt kan have sin berettigelse. Det er bare ikke en del af min praksis, da jeg mener, at jeg har et ansvar som autoriseret fysioterapeut for at kunne underbygge min praksis fagligt.

Jeg rådgiver dig ud fra evidens, kliniske retningslinjer, klinisk ræsonnering og en grundig, fagligt underbygget funktionel analyse af dit barns individuelle bevægemønstre.

Præcis det samme gælder for min Instagram. Jeg deler kun viden, som er i tråd med det, der anses for god fysioterapeutisk praksis i Danmark, og i tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Maria Schultz Appelt

Det nyeste fra Instagram

Gør ligesom 100.000 andre danske familier og følg gratis med på min Instagram @boernefysioterapi, hvor jeg deler viden flere gange om ugen! ❤️

Hånden op, hvis du kender 🙋‍♀️😅Babyer med fladt baghoved, er nok det, jeg ser alleroftest på klinikken, så jeg ved, at I er mange derude, hvor dette…Vidste du, at det at variere din babys stillinger i løbet af dagen, er noget af det bedste, du kan gøre for den motoris…